Storvorde Kirke
Historie
Storvorde Kirke er gotisk opført af teglsten, men efter den romanske grundform. Der har været anvendt kampesten og tilhugne granitkvadre flere steder, men kun i ringe omfang. Måske har der ligget en ældre kirke på stedet før?
Våbenhuset på kirkens nordside er fra 1800-tallet. Tårnet er fra o. 1500. Initialerne CCS og ES står for Christen Christensen og Elisabeth Schrøder, Klarupgaard, som bekostede flere forbedringer ved kirken, bl.a. nye stolestader.
Klokken er fra 1504 og støbt af Peter Hanssen i Flensborg. På klokkene er der et krucifix i lighed med denne klokkestøbers tidlige klokker.
Foto og Tekst: Niels Clemmensen.
Litteratur: Erik Horskjær (red.): De danske kirker. Himmerland. Bd. 11, Kbh. 1968, s. 178-79
Tofthøjvej 1