Minikonfirmand

Minikonfirmand er for dig, som går i 3. klasse

Minikonfirmand er en spændende og gratis mulighed for børn i 3. klasse til at udforske folkekirken og lære mere om kristendommen på en sjov og interaktiv måde.

Vi vil sammen udforske:
Hvordan ser det ud inde i kirken?
Hvad betyder det, når vi beder Fadervor eller synger salmer?
Hvem er Jesus? Hvem er Gud? Og hvilken rolle spiller kristendommen i et børneliv anno 2024?

Hvad kan du forvente?
Gennem sang, opgaver, leg og kreative aktiviteter vil vi arbejde på at finde svar på disse og mange andre spørgsmål sammen med børnene. Vi kalder det dåbsoplæring, og igennem de otte undervisningsgange bliver børnene fortrolige med det, der foregår i kirken. Forløbet afsluttes til festlig familiegudstjeneste 1. søndag i advent. Alle børn i 3. klasse er velkomne til at blive minikonfirmand, uanset om de er døbt eller ej, og uanset om de bor i eller uden for sognene. Deltagelse i minikonfirmand er ikke en betingelse for at blive konfirmeret senere.

Undervisningen forestås af kirke- og kulturmedarbejder Amalie samt en eller to af vores søde og dygtige frivillige.

Praktisk information:

Tidspunkt: Torsdage lige efter skole. Vi henter børnene efter skole og afleverer dem igen i dussen.
Sted: Sognegården i Storvorde
Hvem: 3. klasserne på Tofthøjskolen
Tilmelding her: https://www.storvorde-sejlflod.dk/bornunge/minikonfirmander

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Amalie på

24 46 71 78 eller amc@km.dk.