Babysalmesang
Er du på udkig efter en hyggelig og musikalsk aktivitet for dig og din baby, og har du lyst til at mødes med andre, som er på barsel? Så kom med til babysalmesang i sognegården i Storvorde. Vi synger, sanser og danser cirka 35 minutter med efterfølgende brød og kaffe.
Hvad kan du forvente?
Vi synger salmer og sange, danser, bruger fagter, tørklæder, rasleæg, faldskærm og sæbebobler. Det danner rammen om en hyggelig, musikalsk og sansende stund mellem barn og forælder.
Babysalmesang er altid på barnets præmisser, og vi har fokus på at skabe en tryg atmosfære gennem gentagelser af sange, fagter, bevægelser og rim. Alle kan være med - det kræver hverken sangtalent eller kendskab til kirken.
Hvis der er mange tilmeldinger synger vi i to hold: kl 9.30 og 10.45 med fælles kaffepause kl 10.15 for alle.
De nye hold starter 19. august 2026.
Praktisk information:
🗓️ Tidspunkt: onsdage kl. 9.30 og 10.45 med fælles kaffe og formiddagsbrød kl 10.15
📍Sted: Sognegården i Storvorde, Tofthøjvej 37, 9280 Storvorde
🍼 Alder: Babysalmesang er egnet til babyer fra 2-11 måneder.
🎟️ Tilmelding: herunder via formularen.
Det er gratis at gå til babysalmesang men det er vigtigt med afbud
Vi glæder os til at byde dig og din baby velkommen til babysalmesang.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Amalie på 24 46 71 78 eller amc@km.dk
Tilmelding herunder