Familie-Fandango
Velkommen til Familie-Fandango - et musikalsk tilbud for dig og dine små børn 1-6 år.
En skøn hyggestund, hvor vi synger, danser, leger og sanser - og altid slutter med en historie fra børnebiblen.
Hvad kan du forvente?
At gå til Familie-Fandango er en dejlig hyggestund for barn/børm og forældre eller bedsteforældre. Der er plads til at være, som man er, efter en dag i dagpleje, vuggestue eller børnehave. Det er altid på barnets præmisser, og vi har fokus på at skabe en tryg atmosfære.
Alle kan være med - det kræver hverken sangtalent eller kendskab til kirken.
Næste hold har opstart tirsdag d. 6. oktober til 24. november (Ingen hold uge 45.)
Inden opstart vil vi gerne invitere til krudtuglekirke d. 29. september kl. 17.00 i Storvorde kirke med efterfølgende aftensmad.
Praktisk information:
🗓️ Hvornår: Tirsdage kl. 16:15-17. Dørene åbner kl. 16, hvor der er en lille forfriskning til børnene, inden vi går i gang.
📍 Hvor: Vi mødes i Sognegården i Storvorde.
🍼Alder: 1-6 år og de(n) voksne må være 15-99+
🎟️ Tilmelding: herunder via formularen.
Der skal være mindst 6 tilmeldte for at holdet gennemføres.
Det er gratis at gå til Familie-Fandango.
Vi glæder os til at byde dig og dit barn velkommen.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Amalie på 24 46 71 78 eller amc@km.dk