Dødsfald

Når vi mister en af vores kære, bliver vi ramt af sorg. Der melder sig midt i sorgen mange ting, som skal planlægges i den forbindelse. Her er en vejledning:

1. Dødsfald anmeldes

Umiddelbart efter et dødsfald skal en læge kontaktes og lægen skriver en dødsattest. Hvis dødsfaldet er sket hjemme, er det afdødes egen læge eller en lægevagt, der skriver dødsattesten. Sker dødsfaldet på et sygehus, vil det være en læge derfra. Lægen anmelder dødsfaldet til Sundhedsstyrelsen.

Et dødsfald skal anmeldes til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, afdøde boede i, senest to dage efter dødsfaldet. Som pårørende kan du selv anmelde dødsfald på borger.dk eller lade bemanden gør det for dig.  Reglerne gælder alle borgere.

Kirkekontoret sørger for at give besked om dødsfaldet til de øvrige offentlige myndigheder, blandt andet skifteretten og folkeregistret.

Pårørende kan vælge selv at stå for det praktiske omkring anmeldelse af dødsfald og begravelse, eller de kan træffe aftale med en bedemand.

2. Begravelseshandling og samtale aftales

Gennem bedemand eller direkte kontakter de efterladte præsten for at beramme begravelsen eller bisættelsen og for at træffe aftale om en samtale. Til samtalen taler vi om den kære, der er død, om den kæres liv, om sorgen og alt hvad I måtte have behov for at tale om, når I har mistet. Vi aftaler salmer.  Her er eksempler på salmer. Der skal bruges fire og er det en begravelse yderligere en ved graven. Klik her.

3. Bedemanden eller de pårørende selv kontakter graveren angående pyntning af kirken og valg af gravsted.

4. Man er velkommen til en samtale med præsten også efter bisættelsen/begravelsen. Behovet kan opstå med det samme eller længe efter.  

Folkekirken.dk har udarbejdet en oversigt over gode råd og anvisninger som du kan følge når et familiemedlem, god ven eller kollega dør. Find de ti råd her.