Pinsesolen danser for Helligånden

Den står på fisk, morgensol og fødselsdag i de kommende weekend. Pinsen står som den næste kirkelige højtid, nu hvor sommeren er på vej med grønne blade på træerne og blå himmel.

Med hvorfor fejrer vi pinse? Hvorfor har kirken lige pludselig fødselsdag? Og hvorfor går der ”fisk” i pinsen?

Tidligere blev pinsen benævnt ”den hvide uge” og selve pinsedag for ”hvide søndag”. Men hvorfor man har benævnt ugen og søndagen for at være hvid – ved man ikke. Pinsen har den røde farve i kirkeåret og navnet pinse stammer fra græsk ”pentecoste” og betyder halvtreds. Halvtreds fordi der nu er gået 50 dage siden påske.

Pinsen er kirkens fødselsdag. Fejringen af Helligåndens nedkomst til Jorden er blandt mange fortællinger, men hvad er symbolet på denne fejring? Naturligvis en due.

Duen finder vi allerede i Første Mosebog, kap. 8, hvor Noa sendte en due ud for at konstatere om vandet havde trukket sig fra jorden. Da duen returnede med et frisk olivenblad i næbbet, konstatede Noa at vandet var væk. Anden gang duen optræder i de hellige skrifter er i Mattheusevangeliet kap. 3, 16, hvor Jesus bliver døbt og en due stiger ned fra himlen.

Men helligånden er ikke helt enkelt at forklare hvordan den ser ud. Derfor er den symboliseret med en due, som på samme måde som i det førnævnte eksempel stiger ned da Jesus blev døbt, også nu stiger ned til disciple for at give dem det mod på at gå ud og forkynde den kristne tro.

I dag står pinsen for os som noget afslappet, sagnomspundende og noget der lugter lidt af fisk.
Pinsemorgen er for mange en dejlig højtidlighed. Når klokken er halv fem om morgenen og man enten er på vej hjem eller på vej op, så ”står” pinsesolen og ”danser” for os. Tidligere var det fordi solen dansede på grund af Jesu genkomst – men andre mere hælder til at det er på grund af sommerens komme.

Men uanset om man vil stå tidligt op pinsemorgen for at se pinsesolen ”danse” – eller man måske gerne vil være med til at fejre pinsen i kirken, så er det den højtid der forstærker modet til at tro og formidle. Særligt nu hvor de unge så småt begynder at springe ud som studenter.

Og så var der dét med at spise fisk. Se og hør studenterpræst Jens Munk forklare hvorfor man spiser fisk i pinsen – øverste i denne artikel.

RSS Aalborg Stift

Billeder fra Danske Kirkedage

  • Danske Kirkedage - lørdag aften
  • Afslutningsgudstjeneste - Danske Kirkedage 2013
  • Afslutningsgudstjeneste - Danske Kirkedage 2013
  • Afslutningsgudstjeneste - Danske Kirkedage 2013
  • Afslutningsgudstjeneste - Danske Kirkedage 2013
  • Afslutningsgudstjeneste - Danske Kirkedage 2013
  • Afslutningsgudstjeneste - Danske Kirkedage 2013
  • Afslutningsgudstjeneste - Danske Kirkedage 2013
  • Afslutningsgudstjeneste - Danske Kirkedage 2013

RSS Gudum-Gudumholm-Lillevorde Pastorat

Storvorde-Sejlflod Pastorat © 2013 All Rights Reserved

Designed by WPSHOWER

Setup by CHREATIW.dk