I kalenderen er den stor, og i kirkeåret er den bare almindelig. Selv navnet hersker der delte meninger om.
Men bededag ligger stadigvæk på en fredag fire uger efter påske, og den er stadigvæk en stor dag for konfirmationer i hele landet.
I år diskuteres det forud for regeringens trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter, om bededagen fortsat skal være en fridag eller inddrages som en arbejdsdag på jobbet. Eller blot flyttes til en søndag.
Men hvor stammer bededag egentlig fra? Og er Struensee ”fader” til denne enlige bededag efter at en dusin antal lignende bededage røg ud af den gregorianske kalender i Danmark?
Biskop Hans Bagger (1646-1693) var ophavsmanden for "Ekstraordinære, almindelige Bededag" ved lovfæstelsen i 1686.
Æren for denne ”særlige bønnedag” tilfalder daværende biskop Hans Bagger, som var med til at indføre Store Bededag i kalenderen ifm. revideringen af alterbogen i 1600-tallet.
På det tidspunkt var der mange lovbefæstede bededage, og denne Store Bededag bliver i kirkeåret benævnt ”Almindelig bededag”, idet den oprindelig blev kaldt ”Ekstraordinære, almindelige bededag”.
Da den berømte Struensee reviderede loven ved at smide bededagene på nær Store Bededag ud, vakte det harme i kirkelige kredse, og det har muligvis gjort at eftertiden fik den opfattelse, at det var Struensee som var ”faderen” til Store Bededag. Men det er ikke korrekt.
Store Bededag har tre klare traditioner; det er en populær konfirmationsdag, aftenen før har man spist varme hveder og endelig plejer københavnere at gå en tur ”på voldene”.
De varme hveder stammer fra den tid, hvor al handel og arbejde var forbudt. Dette fandt nogle snedige bagere på, at omgås ved at lave hvedeknopper, som kunne varmes og spises bededag. I de efterfølgende år blev det ændret til aftenen før Store Bededag.
I København er det en tradition, at gå tur på enten Christianshavns Vold, på Langelinie eller Kastellet aftenen inden Store Bededag. Traditionen kan spores helt tilbage til 1747, hvor Vor Frue Kirke fik et nyt klokkespil. Her mødtes man med venner og bekendte – eller man gik bare sammen arm i arm til den smukke lyd af kirkeklokker, når solen blev ringet ned.
Så selv hvis Store Bededag bliver afskaffet som fridag, så vil aftenen forinden stadigvæk vække minder om dengang for mange år siden, hvor verdenen endnu ikke var gået af lave.
